Sume-filmen på DR2 kl. 20.45 DK-tid

Den grønlandske dokumentarfilm Sume – Lyden af en revolution bliver vist på DR2 denne tirsdag aften, og dermed begynder en flot grønlandsk temaaften.
Foto © : SUME-dokumentaren
25. november 2014 10:08

De grønlændere, som bor i Danmark, kan endelig få lov til at nyde den anmelderroste og prisvindende dokumentar om rockbandet Sume, som satte ord og musik på længslen efter frihed og selvbestemmelse tilbage i 70’erne.

Sume – Lyden af en revolution med instruktør Inuk Silis Høegh og kreativ producer Emile Hertling Peronard modtog prisen for bedste nye filmskabere og bedste nye talenter ved Imaginative filmfestivalen i den Canadiske by Toronto i oktober. 

Læs også Sumefilm vinder priser i Canada

Klokken 22 fortsætter temaaftenen med instruktør Christoffer Guldbrandsens "Grønland - år 0" - en dokumentar om grønlandske råstoffer og de vidtrækkende konsekvenser, de har for vores samfund.

Og endelig klokken 23 vises den smukke dokumentar "Byen ved verdens ende", om Uummannaq-bygden Niaqornat og de lokales kamp for at holde bygden i live. Blandt andet med politikeren Karl Kristian Kruuse i en fremtrædende.

Læs også Sumefilm i populært radioshow i Canada

Onsdag aften er der også dokumentar med grønlandsk tema, når det gælder Ditte Haarløv Johnsens film ”Hjemløs” kl. 23 dansk tid.