Sume-film vinder europæisk filmpris

Dokumentarfilmen "Sume - lyden af en revolution" har vundet en pris som Årets Film 2016 ved SUNS Europe Minority Languages Art Festival i Udine i Italien.
Foto © : Facebook/Sume
Skrevet af Simon Uldum -
06. december 2016 12:02

Kreative producer på dokumentarfilmen, Emile Hertling Péronard, modtog prisen foran næsten 1200 tilskuere i det udsolgte teater Teatro Nuovo Giovanni da Udine.

Festivalen begrunder valget på dokumetarfilmen med følgende:

- For den tekniske kvalitet, intensiteten af fortællingen og for at fortælle på grønlandsk og gennem det universelle sprog i film, en historie med et menneskeligt og kunstnerisk udtryk i en meget vigtig fase af moderne grønlandske historie.

- Filmen er et bidrag til viden og bevidsthed om identitet, kreativiteten og kravet om uafhængighed, hvilket afspejler på vægten af fordomme og den sproglige og kulturelle undertrykkelse, skriver festivalens jury.