Studerende vælgere har travlt

Studerende i Danmark har kun tre dage til at komme på valglisten.
17. april 2009 14:09

De studerende i Danmark har travlt, hvis de skal nå at tilmelde sig valglisten, så de kan stemme til landstingsvalget den 2. juni. Inden på tirsdag skal de nå at indsende ansøgningspapirerne til deres hjemkommune. De studerendes forening Avalak har derfor travlt i øjeblikket med at få råbt de studerende op, fortæller formand Aqqaluk Petersen

- Vi kontakter folk gennem mails og over facebook, og forklarer folk at de har rigtig travlt, hvis de skal nå at tilmelde sig. Ved selvstyrevalget var der en del, som ikke fik tilmeldt sig og det skal vi undgå denne her gang, siger Aqqaluk Petersen.

På Avalaks hjemmeside kan man finde information om, hvordan man tilmelder sig, og der ligge desuden et ansøgningsskema man kan downloade.