Torben M. AndersenFoto: Jonas Fievé/KNR

Torben M. Andersen Stor opgave er blevet endnu større med ny finanslov

Den nye finanslov fra koalitionen har ikke gjort udsigterne til en holdbar økonomisk fremtid mere overskuelig. Tværtimod, lyder det fra Økonomisk Råd.

Én milliard kroner. Så stort er beløbet, som den grønlandske landskasse kommer til at mangle i 2030.

Med koalitionens finanslov, der byder på et underskud på 145 millioner kroner over en fire-årig periode, er den økonomiske udfordring for Grønland i fremtiden ikke blevet mindre.

Sådan lyder meldingen fra formanden for Økonomisk Råd, Torben M. Andersen. 

- Det gør kravene endnu større i forhold til, hvad der skal på plads for at håndtere det udgiftspres, der vil være på Selvstyre og kommuner.

- Den opgave var stor i forvejen, og den er blevet endnu større med det her, siger han til KNR.

LÆS OGSÅMilliardregning venter de nyfødte

Landets økonomi går svære tider i møde, fordi antallet af ældre kommer til at stige, samtidig med at indtægterne i landskassen falder. En udvikling der er blevet kaldt 'dødens gab'.

Torben M. Andersen roste i maj de grønlandske politikere for at lave en Holdbarheds- og Vækstplan, der lagde rammerne for, hvordan økonomien skulle rustes mod fremtidens store økonomiske udfordringer.

Begejstringen er med den nye finanslov aftaget en smule.

- Det er lidt uklart, hvilken status den plan har nu, men man har i hvert fald løftet finansieringskravene i fremtiden, siger han.

LÆS OGSÅ Økonom roser politikere for at tage ansvar

Formanden for Økonomisk Råd havde gerne set, at man havde brugt de økonomisk gode år, som vi befinder os i nu, til at lægge ekstra penge ind på den nationale opsparing:

- Der har været en god økonomi, og det havde været hensigtsmæssigt at de offentlige finanser bliver polstret i de gode år, så de har noget at stå imod med i de dårlige år. Den polstring sker ikke, og det betyder, at man kommer i en mere sårbar situation i fremtiden, siger Torben M. Andersen.

LÆS OGSÅ Finanslov 2017 Ny koalition skaber underskud på 145 millioner kroner

LÆS OGSÅ Finanslov 2017 Det koster den nye koalition

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt

...og meget mere!