Stigende underskud på handelsbalance

19. januar 2005 10:39

I dag er de endelige tal for Grønlands Udenrigshandel i år 2003 offentliggjort.

Det er Grønlands Statistik der slår fast at Grønlands underskud på betalingsbalancen i 2003 steg med ca. 79 millioner kroner i forhold til 2002.

Det samlede underskud på betalingsblancen er 746 millioner kroner, mod 667 millioner året før.

Der var et svagt fald i importen i 2003, men det modsvares af et fald i eksporten på lidt over 100 millioner, hvoraf ca. halvdelen stammer fra et fald i eksport af fisk og skaldyr.

Vi skal helt tilbage til årene 1999 og 2000 for at finde et større underskud på handelsbalancen.

Foreløbige tal for de to første kvartaler i 2004 viser at der ikke umiddelbart er tegn på forbedringer i handelsbalancen. Senere i denne måned kommer de foreløbige tal for 2004, frem til 3.kvartal, oplyser Grønlands Statistik.