Siumut har brug for mere viden før ja til dansk hjælp på socialområdet
Der er brug for mere viden og dialog med borgerne i Tasiilaq før, at Siumut er parat til at tage mod dansk hjælp på socialområdet.
Det fortæller Laura Táunâjik (S), der er formand for Familie- og Sundhedsudvalget i Inatsisartut.
LÆS OGSÅ Samarbejdspartiet, Atassut og Demokraterne kræver dansk hjælp til socialområdet
- Vi er åbne overfor hjælp fra Danmark. Men først vil vi undersøge forholdene på tæt hold. Det vil vi for at kunne vurdere, hvad behovet præcist er, hvor stort behovet er, og hvilke udfordringer man har eksempelvis med personalemangel, siger hun til KNR.
Sagen kort
DR har lavet dokumentaren "Byen hvor børnene forsvinder" om Tasiilaq.
Den viser, at hver tredje barn i Tasiilaq er udsat for seksuelt misbrug, og hvert andet barn har en socialsag hos kommunen.
Dokumentaren har endnu en gang fået debatten om sociale problemer i Tasiilaq og i resten af Grønland til at køre herhjemme.
Naalakkersuisoq for sociale anliggender, Martha Abelsen (S), planlægger at tage til Tasiilaq og lave en vurdering af problemerne. Først derefter vil Siumut være klar med et bud på, præcis hvilken hjælp, partiet vurderer, at der kan være brug for.
Dermed trækker Siumut i håndbremsen i forhold til at få tilført ressourcer fra Danmark på socialområdet i Tasiilaq-distriktet.
Partii Naleraq: Bed om hjælp nu
Overgreb i Tasiilaq
I løbet af de seneste tre år har der været 193 anmeldelser om seksualforbrydelser i Tasiilaq-distriktet.
Sidste år var der 20 anmeldelser udelukkende om overgreb på børn.
Aktuelt er der 15 igangværende sager om seksualforbrydelser mod børn i Tasiilaq-distriktet.
Børnetalsmanden melder desuden, at der er et stort mørketal på området.
I gennemsnit bliver hvert tredje barn udsat for seksuelt misbrug, og hvert andet barn har en socialsag hos kommunen.
Inuit Ataqatigiit, Atassut, Samarbejdspartiet, Demokraatit og Partii Naleraq er ellers klar til at indgå et samarbejde med Danmark allerede nu.
Det fortæller formand i Partii Naleraq Hans Enoksen.
- Dem, som vil hjælpe, bør kunne hjælpe. Det plejer at være en stor trøst at modtage hjælp udefra, når vi møder meget vanskelige sager. Derfor mener vi, at det er ansvarsløst at afvise hjælp, når man har fået det tilbudt, siger han.
Laura Táunâjik (S) mener dog, at der er for lidt viden om de sociale problemer i Tasiilaq-distriktet, og at der derved er en risiko for, at man kommer med de forkerte løsninger.
LÆS OGSÅ Tag imod hjælp til socialområdet fra Danmark
- Derfor er det vigtigt og helt naturligt, at vi inddrager borgerne i det her, så de føler, at de bliver hørt, når Naalakkersuisut giver en håndsrækning, forklarer hun.
Samarbejdspartiet foreslår en model, som ligner ordningen på retsområdet. Her er ventetiden og sagsbunkerne blevet nedbragt i de senere år med hjælp fra blandt andet danske jurister og sagsbehandlere.
Naalakkersuisut har tidligere afvist hjælp
Folketinget afsatte i 2017 10 millioner kroner til at forbedre indsatsen for børn og unge i Grønland frem til 2020.
Pengene går til et samarbejde mellem Socialstyrelsen i Danmark, Selvstyret og de grønlandske kommuner, blandt andet til en 'organisering' og vidensopbygning', skriver Naalakkersuisut i en pressemeddelse.
Naalakkersuisoq Martha Abelsen har tidligere afvist hjælp fra Danmark.
- Det giver ingen mening, hvis der skal komme folk udefra og hjælpe de grønlandske borgere, for vi har set mange gange, at når de rejser væk igen, er problemet der stadig, sagde hun til KNR i sidste uge.
