Siumut og Atassut i fælles front mod Kielsen

Vi skal møde udfordringerne ved at lægge planer, skriver Siumut og Atassut i Kommuneqarfik Sermersooq. De lægger afstand til Kim Kielsens udtalelser om, at kommunens bydelsplan for Siorarsiorfik ikke skulle være andet end et luftkastel.
Assiliartaq: Kommueqarfik Sermersooq Foto © : KNR
Skrevet af Jens Thorin
08. marts 2017 14:48

Lad vær med at bruge Siorarsiorfik-planen i valgkampen. Hele kommunalbestyrelsen står bag den. Det slår gruppeformand for Siumut i Sermersooq, Ane Egede Mathæussen, fast i en udtalelse, som er sendt ud i fællesskab med Atassuts afdeling i Kommuneqarfik Sermersooq.

Dermed følger de to lokalafdelinger efterhånden en lang række af kritikere af Kim Kielsens omtale af Kommuneqarfik Sermersooqs ambitiøse bydelsplan som et luftkastel.

Blandt kritikerne af hans udtalelser er en stribe markante politikere som Inatsisartut-medlem Martha Lund Olsen, kommunalbestyrelsesmedlem Per Berthelsen, begge fra Siumut.

Derudover har IA'erne Malene Lynge og borgmester Asii Chemnitz Narup også taget afstand fra Naalakkersuisut-formands udtalelser om hovedstadsstrategien.

Ane Egede Mathæussen mener, at det skal handles nu for bekæmpe boligmangelen. 

- Vi mener, at vi må håndtere alle udfordringerne ved at lægge planer. Hvis ikke der skal blive flere boligløse, må boligbyggeriet følge med efterspørgslen, udtaler hun i den fælles udtalelse fra Siumut og Atassut i Kommuneqarfik Sermersooq.