Sekratariatschef i DNAG fyret

Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget omrokerer. Stillingen som sekretariatschef er nedlagt.
Skrevet af mlk
07. januar 2008 10:52

Sekretariatschef for Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget gennem 6 år, Hans Jakob Helms, bedre kendt som Lars-Emil Johansens højre hånd gennem rigtig mange år, ved ikke om han skal fortsætte inden for murene på Christiansborg.

- Vi blev alle fyret, da der blev udskrevet valg, siger Hans Jakob Helms til Radioavisen. Han vil ikke kommentere det fremtidige samarbejde med Lars-Emil Johansen yderligere.

58-årige HansJakob Helms har siden 1978 arbejdet for Grønlands Hjemmestyre, indtil arbejdet på Christiansborg lokkede.

Der er forhandlinger omkring administrationen i Den Nordatlantiske Gruppe i den kommende uge.