Se billederne: Arctic Winter Games er skudt i gang

Grønlandske atleter var til stede med store smil til åbningsceremonien af dette års AWG i går aftes lokal tid.
11. marts 2024 14:10

I går aftes lokal tid åbnede dette års Arctic Winter Games.

Alaska er vært for legene i år, som foregår i byen Mat-Su, som er Dena’ina’ og Ahtna Dene folkenes forfædres land. Der er konkurrencer frem til på fredag 15. marts.

Grønland deltager med 48 atleter, og alle var med ved åbningsceremonien i deres nye AWG-outfits.

Arctic Winter Games 2024

Arctic Winter Games 2024 finder sted fra 10. til 16. marts i området Mat-Su i Alaska i USA.

Grønland sender i år 48 atleter afsted til at konkurrere i sportsgrenene Arctic Sports, badminton, langrend, Dene Games og snowboard.

Derudover deltager også seks unge kulturelle artister, der skal stå for Grønlands kulturbidrag.

Udover Grønland deltager hold fra Alaska, Albertha North, Northwest Territories, Nunavik-Quebec, Nunavut, Sápmi og Yukon. 

I 2023 vandt de grønlandske atleter i alt 85 medaljer på tværs af sportsgrenene. 38 i guld, 23 i sølv og 24 i bronze.

Ud over Grønland er atleter fra syv andre områder i Arktis også valfartet til Alaska. De stod klar med bannere for at skyde dette års lege i gang.

Team Greenland skulle oprindeligt have sendt en del flere atleter afsted, men volleyholdet, bordtennisspillerne og futsalkvinderne meldte afbud på grund af prisen på flybilletter. 

Det betyder, at Grønland deltager i sportsgrenene Arctic Sports, badminton, langrend, Dene Games og snowboard i år.

I dag begynder de første konkurrencer for Grønland, hvor der skal konkurreres i samtlige fem sportsgrene. Blandt andet skal Arctic Sports-pigerne prøve kræfter med two-foot high kick.

Normalt afholdes Arctic Winter Games kun hvert andet år, men fordi begivenheden blev aflyst i både 2020 og 2022 på grund af Covid-19, så var der både AWG sidste år og i år.

Grønland har 48 atleter med til legene i år. Foto © : AWG 2024 - Brittany Wesseling