Forsoningsarbejde med borgerinddragelse

Forsoningskommissionen, der har været undervejs siden 2013, afholdte i dag et pressemøde, for at fremlægge hvordan de vil arbejde frem til 2017.

Hvad er det folk synes, der er behov for at forsones om, og med hvad?

Læs også Forsoningskommissionen i akademisk stormvejr

Forsoningskommissionen skal kortlægge, hvor problemerne er og indsamle befolkningens holdninger, ved at bruge borgerinddragelsesstrategi, som er delt op i fire følgende kategorier:

Forsoning med sig selv, historien, samfundet og mellem generationerne.

Læs også Aleqa: Vi laver ikke forsoningskommission på grund af manglende selvværd

- Første omgang, der har vi jo en borgerinddragelsesstrategi, hvor vi gerne vil høre befolkningen. Og det er jo en strategi, der kommer til at løbe et godt stykke tid, siger historiker og medlem af Forsoningskommissionen, Jens Heinrich, til KNR, og fortsætter. 

- Derudover, så har vi en strategi om historisk afdækning, dernæst har vi en strategi om en afdækning af de interne sociologiske problemer, der er i Grønland. Og til sidst har vi en informationsstrategi, hvor noget af det er, hvordan vi formidler, det vi har fundet ud af.

Læs også FORSLAG: Gør Forsoningskommission til Fællesskabskommission

Kommissionens undersøgelse skal i sidste ende munde ud i en betænkning med anbefalinger, og blive fremlagt til Inatsisartut. For at holde Forsoningskommissionens arbejde i gang, de næste fire år, er der blevet afsat 9,4 millioner kroner.