UDSATTE Socialminister vil hjælpe udsatte grønlændere med nuværende midler

Penge til at særlige indsatser for at forbedre vilkårene for socialt udsatte kvinder i Danmark er ikke løsningen, mener den danske socialminister, Karen Ellemann
Foto © : Ft.dk
15. marts 2016 14:31

Socialt udsatte grønlandske kvinder i Danmark lever under barske forhold, konkluderer en ny rapport fra Rådet for Socialt udsatte.

Formanden for rådet, Jann Sjursen, efterlyser blandt andet oprettelse af særlige indsatser med grønlandske udsatte som specifik målgruppe.

Læs også Formand: Dansk hjælp over for seksuelle traumer

Rapporten er trist læsning, konstaterer den danske socialminister Karen Ellemann (V).

Men de udsatte grønlændere har dansk nationalitet, og som danske statsborgere skal de ikke have særlige rettigheder, siger socialministeren.

- Jeg mener ikke, at et socialt parallelsystem er løsningen. Regeringen har den klare holdning, at alle danske statsborgere skal have de samme grundlæggende rettigheder. Det skal ikke afhænge af, hvor man kommer fra, siger Karen Ellemann til KNR.

Læs også Stor interesse for konference om udsatte kvinder

Ifølge rapporten er der en barriere, der forhindrer socialt udsatte grønlændere i at benytte sig af kommunernes tilbud til hjælp. 

Og i stedet for særlige indsatser skal de udsatte grønlændere hjælpes til at gøre mere brug af allerede eksisterende muligheder.

- I stedet skal vi arbejde for, at grønlændere får mere gavn af de eksisterende indsatser. Her vil jeg tage udgangspunkt i de gode erfaringer fra Strategien for udsatte grønlændere, lyder det fra Karen Ellemann.

Læs også Rapport: Tidligere sex-overgreb plager udsatte grønlandske kvinder i Danmark

Strategiens formål er at sikre udsatte grønlændere i Danmark en bedre inklusion i det danske samfund.

Socialministeren fremhæver det som et godt redskab til at forbedre livet for grønlændere i periferien af det danske samfund.

- For det første skal vi i efteråret drøfte erfaringerne fra strategien for udsatte grønlændere i satspuljekredsen. Her vil jeg også tage de forslag med, som fagfolk og de grønlandske repræsentanter i Danmark har til, hvordan vi kan gøre det bedre.

- For det andet skal flere have de nødvendige forudsætninger for at få en god tilværelse i Danmark, når de flytter hertil. Det arbejde starter i Grønland, og derfor vil jeg tage sagen op med min kollega, den grønlandske socialminister Martha Lund Olsen, når jeg om et par uger rejser til Grønland, siger socialminister Karen Ellemann.