Rekordvarme målt i Østgrønland

Sidste år bød på mange vejrrekorder. Og nu også en varmerekord i Østgrønland.
Arkiv: Dronning Margrethe og Slædepatruljen Sirius foran Station Daneborg Foto © : Michael Bager
23. januar 2017 05:45

Det skriver Danmarks Meteorologiske Institut, DMI på sin hjemmeside.

Området på Grønlands østkyst fra Station Nord og sydover til Tasiilaq var rekordvarmt i 2016. Særligt i andet halvår lå temperaturerne langt over normalen.

November var måneden med den største afvigelse. Her lå Daneborg hele 7,9°C over normalen som er perioden fra 1981 til 2010.

De mange rekorder skyldes en strømning af varm luft fra syd, op over Grønland og videre mod nordøst.

De høje temperaturer har resulteret i mindre is og sne, som ellers er med til at sænke temperaturen.

Isen er mange steder først kommet omkring en måned senere end normalt.