Rapport: Lufthavnsbyggeri i Qaqortoq ikke samfundsøkonomisk fordelagtigt

Meget tyder på, at det mest fordelagtige samfundsøkonomisk set, vil være ikke at bygge en lufthavn i Qaqortoq. Sådan lyder konklusionen i en endnu ikke offentliggjort rapport, som Departementet for Sundhed og Infrastruktur har bedt Rambøll om at lave
Skrevet af Laura Aggernæs
27. marts 2015 18:26
Versionist Jaaku Lyberth

Sådan lyder konklusionen i en endnu ikke offentliggjort rapport, som Departementet for Sundhed og Infrastruktur har bedt Rambøll om at lave.

Rapporten er en såkaldt samfundsøkonomisk konsekvensvurdering, der ser på de konsekvenser det kan få, hvis man ændrer i infrastrukturen i Sydgrønland.

I alt tager rapporten højde for seks forskellige scenarier, der alle tager udgangspunkt i at man etablerer en lufthavn i Qaqortoq og nedgraderer den nuværende lufthavn i bygden Narsarsuaq.
Ud af de seks scenarier er der særligt et scenarie, som rapporten konkluderer overordnet set vil give det mest fordelagtige resultat.

I scenariet omdanner man landingsbanen i Narsarsuaq Lufthavn til en simpel bane og anlægger en lufthavn med en landingsbane på 1.119 meter i Qaqortoq.

Det vurderes i rapporten til at give det bedste budget- og velfærdsøkonomiske resultat, og desuden nævnes det, at det er ”det finanspolitisk mindst skadelige scenarie".

At scenariet vurderes til at være bedst ud af de seks hænger i høj grad sammen med den såkaldte restværdi, som man regner med, at lufthavnen vil have ved udløbet af analyseperioden.

Restværdien er et udtryk for lufthavnens værdi for samfundet baseret på den investering, som samfundet har foretaget i at flytte den centrale lufthavn fra Narsarsuaq til Qaqortoq, beskriver rapporten.

Uden den såkaldte restværdi er begge scenarier ifølge rapporten urentable, og det tyder på, at det mest fordelagtige samfundsøkonomisk set derfor vil være IKKE at ændre infrastrukturen i Sydgrønland, slår rapporten fast.

En pengestrømsanalyse af scenariet, der også er lavet af Rambøll, viser desuden, at man uden finansieringsudgifter vil få et samlet driftsunderskud på 2,8 millioner kroner over de første 25 år, der er projektets tidshorisont.

Og da lufthavnen ikke vil give et årligt overskud, konkluderer rapporten, at det ikke er sandsynligt, at private investorer vil finansiere anlægsinvesteringen ved mindre, at Selvstyret stiller garanti eller finansierer projektet via finansloven, hvilket vil være rentefrit for Mittarfeqarfiit ift. til andre finansieringskilder.

Men hvis Selvstyret stiller garanti, vil det imidlertid fastlåse midler som ikke kan bruges på andre "alternative profitable  projekter", som rapporten formulerer det.

Rapporten har også taget med i overvejelserne, hvad det vil betyde, hvis man ændrer servicekontrakten for den interne befordring i Sydgrønland til en blanding af helikopter- og skibstrafik.
Men ifølge rapporten vil det ikke ændre væsentligt på resultatet.