Foto: KNR

Qujaukitsoq melder sig ud af Siumut

Efter 28-års medlemskab i Siumut melder politikeren Vittus Qujakitsoq sig ud af partiet. Det oplyser han til KNR.

Da Siumut afholdt generalforsamling i juni, stillede Vittus Qujaukitsoq op til formandsvalget og udfordrede partiformanden og formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen. 

Qujaukitsoq tabte dog formandsvalget. 

Et af Qujaukitsoqs mest markante formål var at sætte dato på, hvornår Grønland skal blive en selvstændig stat, mens Kielsen ønskede at fortsætte arbejdet mod selvstændighed uden at sætte dato på, hvornår det skulle ske. 

Nu tager Vittus Qujaukitsoq konsekvenen og melder sig helt ud af Siumut.

- Jeg melder mig ud. fordi jeg er utilfreds med partiets og vort lands situation. Siumut tager ikke det presserende behov for vort lands selvstændighed alvorligt, og så smøles der med arbejdet med at hjemtage sagsområderne, der ligger i Danmark, siger Qujaukitsoq.

Han oplyser, at han vil forsætte med det politiske arbejde hen imod selvstændighed. Han vil dog ikke umiddelbart afsløre, om han også vil danne et nyt parti:

- Jeg udelukker ikke den mulighed, siger han.

Hvis Vittus Qujaukitsoq vælger at danne et nyt parti, der kan stille op til Inatsisartut-valget 2018, skal der indsamles 942 gyldige underskrifter. Det er 1/31 af de gyldige stemmer fra sidste Inatsisartut-valg, oplyser Selvstyret til KNR.

Qujaukitsoq var en meget omdiskuteret politiker i Kim Kielsens regering. Kim Kielsen fyrede Qujaukitsoq som naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, efter Qujaukitsoq havde indsendt en klage til FN over Danmark uden at orientere det øvrige Naalakkersuisut.

Kommentarer

inatsisartut_forarssamling_2017_nils_baum_bureau_for_inatsisartut.jpg

Inatsisartuts Efterårssamling



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt

...og meget mere!