Qulaarpaa Qaasuitsup snupper regningen

Formanden for det udvalg, som arbejder med delingen af kommunen har vanskeligt ved sætte ord på fordele og ulemper, men ser i hvert fald ikke økonomien som et problem.

Politikerne i Qaasuitsup Kommunia har enstemmigt vedtaget at kommunen skal deles i to. Årsagen er, at nærdemokratiet er svækket. 

Enok Sandgreen har som formand for udvalget kommune og demokrati rejste rundt i landet op til folkeafstemningen og informerede borgerne om konsekvenserne af en deling af kommunen, og de fordele og ulemper der måtte være.

Læs også Tvivlsomt om dyr kommunedeling hjælper

Alligevel har han ganske vanskeligt ved at svare konkret på, hvorfor det er en god eller dårlig idé, at dele kommunen op.

Dog slår han fast, at kommunen er for stor.

- Ja, historien er, at hvis vi halverer den 1600 kilometer lange kommune, så bliver samarbejdet uden tvivl tættere, siger han til KNR.

Enok Sandgreen

Formand for udvalget for Demokrati, Kommune og Kommunikation

Qaasuitsup Kommunia

For langt fra Attu til Siorapaluk

Problemet er nemlig ifølge Sandgreen, at de kulturelle skel i kommunen er for store. Der er for langt fra Attu til Siorapaluk

Herudover havde Enok Sandgreen ikke andre argumenter, hverken for eller imod efter to interview om emnet med KNR.

Læs også Rapport: Kommunedeling bliver dyr

Et af de tungtvejende argumenter mod at dele kommunen op, er prisen. Det vil koste minimum 15 millioner kroner det første år og minimum 10 millioner de kommende år, når der skal laves dobbeltadministration og betales for flere politikere, anslår BDO i en rapport.

"Vi betaler"

Det er billigt, mener Enok Sandgreen dog og slår fast, at nordkommunen selv kan betale.

- De små 10 millioner kroner er slet ingenting, det er ikke så meget.

- Vi betaler. Vi kan godt. Og det bliver slet ikke hårdt, da det er ikke så mange penge, siger formanden for udvalget for kommune, Enok Sandgreen.

Fakta

En opdeling af Qaasuitsup Kommunia vil koste hver borger i de to nye kommuner minimum 5.267 kroner i ekstra skat.

 

Regningen til den enkelte skatteyder bliver dog væsentlig højere, da der i sagens natur er langt færre skatteydere end borgere.

Kilde BDO

Hidtil har det dog lydt fra kommunen, at de ikke selv ønsker at betale, og Enok Sandgreen gør det ligeledes også klart, at Selvstyret selvfølgelig er velkommen til at betale, men hvis de ikke vil, så har kommunen pengene slår han fast.

Læs også Ingen gider betale for opsplitning

Kommentarer

inatsisartut_forarssamling_2017_nils_baum_bureau_for_inatsisartut.jpg

Inatsisartuts Efterårssamling



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt

...og meget mere!