Rapport: Kommunedeling bliver dyr

I dag onsdag skal kommunalbestyrelsen i Qaasuitsup ved et ekstraordinært møde drøfte opdelingen af kommunen. Til grundlag for drøftelserne ligger en BDO rapport bestilt af Naalakkersuisut, som analyserer de økonomiske konsekvenser af en opdeling af kommunen.

En opdeling af Qaasuitsup Kommunia vil medføre en merudgift til administration og politisk ledelse på mellem 9,4 millioner kroner og 20,9 millioner kroner, anslår rapporten, fra konsulentvirksomheden BDO. Omsat til indkrævning af skatter betyder det, at de nye kommuner skal opkræve mellem 5.267 kroner og 6.443 kr mere per borger.

Regningen til den enkelte skatteyder kan dog blive væsentlig højere, da der i sagens natur er langt færre skatteydere end borgere.

Læs også Naalakkersuisut undersøger stadig kommunedeling

Udover en dyrere drift, oplister BDO-rapporten en række andre problemer, de nye kommuner vil stå overfor:

- Qaasuitsup Kommunia oplever allerede i dag udfordringer med at rekruttere fagligt kvalificeret personale til fagområderne. Dette kan blive en endnu større udfordring efter en opdeling, hedder det i rapporten.

Dertil kommer et kraftigt fald i antallet af borgere frem mod 2030, og selv uden en deling af Qaasuitsup Kommunia vil udviklingen ifølge rapporten gøre det vanskeligere for de nye kommuner dels at tiltrække personale men også at servicere borgerne.

Læs også Immanuelsen og Siumut revser kommuneopdelingen

Det fremgår ikke klart af dagsorden, hvilke beslutninger kommunalbestyrelsen skal træffe. Administrationen gør det samtidigt klart, at det ikke har  været muligt at foretage en vurdering af rapporten, dens forudsætninger og dens konklusioner inden rapporten blev behandlet af kommunens økonomiudvalg.

Qaasuitsups økonomiudvalg konkluderer i sin indstilling til kommunalbestyrelsen, at delingen af kommunen kan ske på mange forskellige måder, men også at det er en forudsætning, at Naalakkersuisut er med til at betale regningen.

Læs også Siumut i Qaasuitsup vil fortsat kæmpe for kommunedeling

Formand for Naalakkersuisut, Kim Kielsen, har dog tidligere udtalt, at en opdeling af en kommune bør finansieres af de pågældende kommuner og ikke belaste finansloven.

Læs også Kommuneopdeling koster knaster

Læs også Milliongæld til kommende kommuner ved Qaasuitsup-opdeling

Kommentarer

inatsisartut_forarssamling_2017_nils_baum_bureau_for_inatsisartut.jpg

Inatsisartuts Efterårssamling



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt

...og meget mere!