Pukkelhvaler skal måske erstatte våge- og finhvaler

I snart tyve år har pukkelhvalen kunnet boltre sig langs Vestkysten i fred for hvalfangerne. Men det er måske slut om nogle år. Hjemmestyret vil have biologerne til at undersøge hvor godt bestanden af pukkelhvaler har det.

Og hvis det viser sig at den kan bære det, vil Grønland søge om pukkelhvalkvoter næste gang der er kvoteforhandlinger i IWC. Det sker i år 2007.

Direktør i Fangstdirektoratet Amalie Jessen sig, at pukkelhvalerne kan blive en del af en byttehandel. For til sommer vil helt nye undersøgelser måske vise at fangsten af våge- og finhvaler ikke er bæredygtig. Og det er så her at pukkelhvalerne kommer ind i billedet.

- Hvis nu det viser sig at de resultater vi venter på, som kommer i juni 2005, peger på, at kvoterne (for våge- og finhval, red.) må reduceres, så kan vi måske anmode om pukkelhvalkvoter såfremt undersøgelsesresultaterne giver grønt lys for fangst af to eller fem pukkelhvaler om året, som en slags erstatning, forklarer Amalie Jessen.

Hun minder om, at det ikke vil være noget nyt, hvis Grønland bytter arter. Det skete også i 1994 hvor Grønland fik 10 ekstra vågehvaler mod at afgive to finhvaler.

I Den internationale Hvalfangstkommission møder den grønlandske hvalfangst ikke altid lige stor sympati. Især dyreværnsorganisationerne og lande som New Zealand og Storbritannien er som regel ude med riven.

Men det afskrækker ikke Amalie Jessen. Hun mener Grønland har gode argumenter for at fange pukkelhvaler:

- Først og fremmest at vores kødbehov skal dækkes. Vi ved godt, at især pukkelhvalen er kontroversiel og betragtes som et helligt dyr. Men det vil ikke være nye angreb vil ikke være første gang. Vi vil være parate til at arbejde for kødbehovet, siger Amalie Jessen.

Hun påpeger at Grønland har et dokumenteret behov for 670 tons hvalkød om året.