- Ud fra de oplysninger vi har fået, så mangler man ressourcer på mange forskellige generelle områder i forhold den omsorg og psykiske støtte som de her børn har brug for, siger Aviaja Egede Lynge.Foto: KNR/Jonas Løvschall-Wedel

Børnetalsmanden: Plejebørn mistrives

Hele 14 procent af børnene i Østgrønland er anbragt uden for hjemmet, og børnetalsmand Aviaja Egede Lynge er bekymret for, om plejebørnene får den hjælp og støtte, som de har brug for.

- Det er ikke nok og ikke en løsning, at du har fundet nogen plejeforældre og placerer børnene der som en form for opbevaring og siger: Nu er problemet løst, mener børnetalsmand Aviaja Egede Lynge.

I sin rapport om forholdene for børn i Tasiilaq og bygden Kuummiut skriver hun, at en del plejebørn giver udtryk for mistrivsel i deres plejefamilier, og at børnene og deres plejefamilier mangler professionel hjælp til at håndtere børnenes problemer.

- Ud fra de oplysninger vi har fået, så mangler man ressourcer på mange forskellige generelle områder i forhold den omsorg og psykiske støtte som de her børn har brug for, siger Aviaja Egede Lynge.

20 børn på grænsen til at blive fjernet

Ifølge tal fra Kommuneqarfik Sermersooq er 163 børn i Østgrønland anbragt uden for hjemmet, hvoraf 99 af dem er anbragt i familiepleje.

Yderligere 20 er på grænsen til at blive fjernet fra hjemmet, da kommunen er bekymret for børnenes trivsel.

23-årige Bibi Mikaelsen er et af de mange børn fra Østgrønland, der er vokset op hos en plejefamilie. Hun oplevede en stor sorg og vrede over at være plejebarn.

- Jeg har cuttet mig selv. Jeg har sultet mig selv. Og jeg har endda tænkt på selvmord, fortæller Bibi Mikaelsen.

Hun har senere fået psykologhjælp - og det har hjulpet hende. I dag er hun i lære som serviceøkonom på Inuk Hostels.

- Jeg skulle have flere samtaler med flere psykologer før det hjalp, forklarer Bibi Mikaelsen.

Socialchef forsikrer

Socialchef i Tasiilaq for Kommuneqarfik Sermersooq, Kurt Rokholm Pedersen, anerkender kritikken fra Børnetalsmanden, men han forsikrer, at kommunens plejefamilier bliver grundigt tjekket, før de får et barn anbragt hos sig.

- Selvfølgelig kan jeg forstå hendes bekymring, men jeg må sige, at vi gør, hvad vi kan. Og vi er helt sikre på, at der hvor vi anbringer de børn, der er det forsvarligt for det enkelte barn, siger Kurt Rokholm Pedersen.

I aften sætter tv-debatprogrammet Qulaarpaa fokus på Østgrønland, og her kan du høre Bibi Mikaelsen fortælle mere om livet som plejebarn.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt

...og meget mere!