Palle Jerimiassen bliver ny borgmester i Qaasuitsup Nord

De nye kommunalbestyrelser er så små ved at være på plads i kommunerne og i dag kommer den nordlige del af Qaasuitsup også med på listen over kommuner, der har fået lavet en aftale for de næste fire år.
Palle Jerimiassen Foto © : Laura Aggernæs/KNR
12. april 2017 07:45

I en pressemeddelelse skriver Siumut og Atassut, at de to partier nu har indgået en samarbejdsaftale og valgt en borgmester.

Det bliver Siumuts Palle Jerimiassen, der ved valget trak flest personlige stemmer i Siumut, der kommer til at sætte sig på borgmesterposten i den nye nordkommune.

Atassut får til gengæld 1. viceborgmesterposten og posten som formand for fiskeri- og fangstudvalget, skriver de i meddelelsen.

De to partier præsenterer aftalen klokken 11 i dag, onsdag.

To af de andre partier i kommunalbestyrelsen, Demokraterne og Inuit Ataqatigiit har begge meldt ud, at de er skuffede over forhandlingerne Siumut, hvor de altså er endt med at stå uden for aftalen. Derfor er begge partier klar til at være i oppossition de næste fire år, skriver de.