Kunder ramt af problemer med mobilnetværket i hele landet

Søndag var der problemer med mobildata-netværket hos Tele-Post i hele landet. Det giver stadig problemer mandag.
Foto © : Phil Campbell/Flickr Creative Commons
Skrevet af Mads Pedersen
24. oktober 2016 14:24

Flere Tele-Post mobilkunder klager over problemer med mobilnetværket. Det betyder, at nogle kunder ikke kan modtage opkald og SMS´er.

Tele-Posts kommunikationsdirektør, Arnakkuluk Jo Kleist, bekræfter problemet over for KNR. 

- Tele-Post er i gang med at undersøge og løse problemet. Det er ikke alle brugere, der er ramt af problemet, og vores teknikere er i fuld gang med at løse det, siger Arnakkuluk Jo Kleist til KNR. 

Tele-Posts problemer med mobildata-netværket startede søndag eftermiddag.