Tema: Fiskerilov

Fiskeriloven: Oppositionen sender nødsignal

Hvis fiskeriloven bliver vedtaget, som den er nu, frygter oppositionen, at man ignorerer de alvorlige konsekvenser, det vil få.
Oppositionen er bekymrede for de kystnære fiskere, hvis fiskeriloven bliver vedtaget, som den er nu. Foto © : Malik Brøns/ KNR

- Hvis lovforslaget bliver vedtaget uden ændringer på onsdag, så siger jeg: Mayday mayday mayday, this is Kalaallit Nunaat, vi synker. Og sådan bliver det, siger Jens Napaattooq fra Naleraq.

Han sidder med i Fiskeriudvalget, der efter planen skulle have leveret udkastet til den nye fiskerilov til Inatsisartut i går. 

Udvalget har dog bedt om betænkningstid, da de ikke kunne nå at have udkastet klart i går klokken 12, hvor der var deadline. 

Derfor er fiskeriloven nu fjernet fra dagsordenen onsdag, hvor politikerne i Inatsisartut skule have debatteret den i salen for anden gang.

Den er i stedet udskudt til på fredag, hvor politikerne er indkaldt til en ekstra mødedag, fremgår det af Inatsisartuts hjemmeside.

Kan ikke ignorere konsekvenserne

Det ændrer dog ikke på, at flere føler sig overhørte i debatten om loven.

- Jeg føler mig slet ikke hørt, overhovedet ikke. Og det samme gælder fiskerne og lønmodtagerne, som vil blive hårdest ramt. De skal inddrages mere og der skal være mere åbenhed, siger Jens Napaattooq.

Fakta om fiskeriloven

I ikke mindre end 20 år har en ny fiskerilov været på vej.

Den, der gælder nu, er fra 1996, og der har været lavet mange tilføjelser eller ændringer siden da. 

I 2021 kom Fiskerikommissionen med en række anbefalinger til, hvordan fiskeriloven kan se ud.

Embedsmændene i Departementet for Fiskeri lavede et forslag til en ny lov. Høringsfristen sluttede onsdag 24. januar 2024.

Både lokalpolitikere og fiskere rasede over, at de ikke kunne nå at tage stilling til lovforslaget på otte uger.

Sidst i marts afleverede Kim Kielsen (S), naalakkersuisoq for fiskeri og fangst, det endelige fiskerilovforslaget til Inatsisartut.

Under forårssamlingen skal Inatsisartut behandle fiskeriloven.

Med udtalelsen melder partiet sig i koret af stemmer, der mener det samme, og Naleraq er ikke det eneste politiske parti, der sidder med den følelse.

Fredag udtalte formanden for Demokraatit nøjagtigt det samme.

-  Indtil videre synes jeg ikke, at vi bliver hørt i de politiske drøftelser, sagde Jens Frederik Nielsen.

Og det kan have alvorlige følger, mener Jens Napaatoq fra Naleraq:

- Der er uhyggeligt skræmmende konsekvenser på vej. Færre fiskere, en værre fordeling af kvoter for private udenskærs fiskere og færre fabrikker.

Det samme har flere eksperter og forskere advaret om.

Bekymret for yderområderne

Udtalelserne kommer samtidig med, at Jens Napaattooqs partifælle og kollega i Inatsisartut Hans Enoksen tidligere på ugen sendte en række spørgsmål om konsekvenserne ved fiskeriloven til Inatsisartut.

Her spørger Naleraq blandt andet til fiskernes skæbne og hvilke planer, naalakkersuisut har for at sikre arbejdspladser, boliger og uddannelse til de fiskere, som må eller kan blive nødt til at stoppe som følge af fiskeriloven.

Partiet frygter nemlig, at det nuværende udkast vil have alvorlige konsekvenser for de små, kystnære fiskere i yderområderne.

- Jeg er meget bekymret. Jeg kommer selv fra Upernavik hvor fiskerne tager ud på trods af vintermørke, selv det tyndeste is tager de ud på fordi de skal tjene penge til dagen og vejen. De er blevet bedt om at gå på land, men hvor skal de så uddanne sig? 80 procent af dem er over 50 år, siger Jens Napaattooq.