Offentlig person udsat for Facebook-trusler
Mange fiskere har råbt på højere torskekvoter, og før deres ønske torsdag blev til virkelighed, nåede debatten at blive meget ophedet. Nogle fiskere valgte at gå til tasterne med det formål at svine en offentlig ansat til. En offentlig ansat der udtaler sig om blandt andre torsk.
- Emma Kristensen burde fyres, lort, skriver en debattør på fiskernes debatforum.
- Kom så Nuummiuttere, tæsk hende ud, skriver en anden med grinende smileys.
Gemmer sig bag skærmen
Rosannguaq Rossen, der forsker i brugen af de sociale medier ved Ilisimatusarfik, forklarer, at vi kan have en tendens til ikke at tænke over, hvad vi skriver på for eksempel Facebook. Det sker her i landet, og det er også tendensen i resten af verden.
- Man kan nærmest skrive hvad som helst, når man sidder foran en skærm og 'gemmer' sig for andre brugere af de sociale medier, siger hun.
Rossen forklarer, at sociale medier ikke har eksisteret så længe, og derfor er der nogen, som ikke ved, hvordan de skal opføre sig, når de er på sociale medier.
Hun peger videre på, at kommunikation gennem sociale medier er noget ganske andet end det er at kommunikere ansigt til ansigt.
- Når det vi taler om ansigt til ansigt kommer ud på nettet, kan det bliver misforstået og misfortolket. Modtagerne har forskellige tankegange. Derfor skal man passe på med, hvad man skriver på nettet, opfordrer Rossanguaq Rossen.
- Fordi det, der kommer på nettet, forsvinder aldrig, siger hun.
Har aldrig oplevet lignende
- Jeg har aldrig været ude for nogen lignende, og det er selvfølgelig ikke særlig rart, at de mener, at jeg ikke gør mit arbejde godt nok. Sagen om hele situationen med fiskeriet efter torsk i Grønland viser med al tydelighed, at der er mange følelser involveret.
- Men det giver ikke fiskerne ret til bare at opføre sig med disrespekt og kræve at nogen bliver fyret, bare fordi de er uenig med, hvad vedkommende siger, siger Emma Kristensen til KNR.
Emma Kristensen er bange for, at ord kan blive til handling.
- Hold da op – er vi nået dertil i Grønland, hvor vi slet ikke reflekterer over de ord, vi kommer ud og hvordan de kan blive modtaget? Tanker og ord har enorm magt, og derfor kan jeg ikke lade være med at tænke over, at de måske kan gøre alvor ud af, hvad de siger.
- Det gør mig naturligvis bange, at nogen har tænkt de tanker – at slå mig sønder og sammen. Jeg passer blot mit arbejde, og hvorfor skal jeg slås for det – det kan ikke være rigtigt, siger Emma Kristensen, der vil anmelde debattørerne til politiet.
- Jeg indgiver sagen til politiet. Jeg har givet dem de beviser, jeg kunne opstøve, og politiet må vurdere, hvor alvorligt det her skal tages. Så må det være dem, der beslutter, hvad der videre skal ske, slutter hun.
Kan være strafbart
Politiet vil generelt opfordre folk til at tænke sig godt om i forhold til, hvad de fremsætter af ytringer om andre – herunder også på sociale medier som facebook og lignende.
- Ligeledes skal borgerne huske, at de rammer, som lovene sætter for, hvad man må sige om andre personer i sine ytringer - herunder også offentlige personer - i lige så høj grad gælder på de sociale medier. Det kan altså være lige så kriminelt at skrive noget på de sociale medier, der udgør en overtrædelse af kriminallovens §37 eller andre bestemmelser, som det er, hvis man havde skrevet det i et læserbrev eller i et brev stilet til en navngiven person, siger Morten Nielsen, chefanklager, Grønlands Politi til KNR.
Morten Nielsen tilføjer, at dette også kan gælder udsagn, som måtte være fremsat i et lukket forum eller ”grupperum” på f.eks. facebook. Det er stadig at betragte som en ytring, der - hvis det er tilfældet – kan være en overtrædelse af lovbestemmelserne, der vedrører ytringer om andre.
