VIDEO Obama råder Trump til at skrue ned for hidsigheden

Barack Obama maner til besindighed hos Donald Trump.
Videofil
Skrevet af Ritzau
15. november 2016 06:51
Versionist Simon Uldum -

Den kommende amerikanske præsident, Donald Trump, vil få sig en brat opvågning, når han sætter sig til rette i Det Ovale Kontor.

Det mener USA's afgående præsident, Barack Obama.

På et pressemøde i Det Hvide Hus sagde Obama ifølge nyhedsbureauet Reuters, at Donald Trump må lægge sin løsslupne stil fra sig, når han overtager posten.

- Det her job har en evne til at vække dig. Der er aspekter af hans politik, der ikke har noget med virkeligheden at gøre. Det vil han hurtigt finde ud af, sagde præsidenten. 

- Der vil være visse dele af hans temperament, der ikke vil være til hans fordel, medmindre han indser, at han må rette op på det, sagde Obama.