Nyvalgt Siumut-bonde vil kæmpe for nabomine

Suka Frederiksen fra Narsaq fik først at vide her til eftermiddag, at hun kommer i Inatsisartut. Hun vil fraflytte sin gård for at sikre, at Kvanefjeldsprojektet kan blive realiseret.
08. december 2014 20:29

 

I dag blev det afgjort med lodtrækning, at Suka Frederiksen, en af Siumuts kandidater fra Narsaq, skal sidde i Inatsisartut.

I Narsaq har der i mange år været hed debat om byens planlagte råstofprojekt. Suka Frederiksen ejer en gård på selve Kvanefjeldet, og vi spurgte hende, hvor hun står.

 
- Min egen mening er, at vi selvfølgelig skal sikre os, at Kvanefjeldsprojektet er et holdbart og langsigtet tiltag, og det står tydeligt i Siumuts politik, som jeg agter at arbejde for at gennemføre, siger ko- og fåreavleren Suka Frederiksen til KNR.

 

Flytter for fremskridt

Selvom det kan betyde en flytning for Suka og med sine dyr, så er råstofprojektet blevet så vigtigt for hende, at hun gerne flytter.

Såfremt vi skal øge indtjeningen i landet, som Økonomisk Råd har anbefalet, så må vi igang med en meget større indsats på råstofområdet, end der er lige nu. Det er i hvert fald et mål, som jeg vil arbejde mere for bliver realiseret.

 

Siumuts nu endeligt indvalgte politiker siger til Radioavisen, at den vigtigste sag for hende netop bliver erhvervsudviklingen - særligt i Sydgrønland.

- Det vigtigste for mig er, at vi gør landet mere selvforsynende, slutter Suka Frederiksen.