Nyt undervisningsmateriale lanceres af MIO

Børnetalsmandens seneste rapport har understreget, at alt for mange børn bliver seksuelt misbrugt her i landet.
20. november 2015 15:34

Det forsøger børnerettighedsinstitutionen MIO at gøre noget ved i et nyt undervisningsmateriale til 4. til  6.-klasseseleverne. Bogen 'Det er min krop' skal undervise børn i at kende deres rettigheder.

- I følge børnekonventionens artikel 19 skal alle børn beskyttes mod alle former for vold, skade og misbrug, herunder seksuel misbrug. Og denne her bog skal være med til at lære børnene om deres ret til at bestemme og sætte grænser i forhold til deres egen krop, siger børenetalsmand Aviâja Egede Lynge.

Læs også Skolelærere skal undervise i børns rettigheder

Børnene skal lære om deres egen seksualitet og grænser, hvor der blandt andet er forskellige temaer, som hemmeligheder, lyst og sanser men også om at passe på hinanden.

- Den omhandler blandt andet seksualitet, og det naturlige ved seksualitet og ens egen krop. Det vil sige, det handler også om at lære om sin egen seksualitet, men også sine grænser for at sige nej i forhold til ens egen krop.

Læs også MIO søger kandidater til pris

Undervisningsmaterialet er sendt til skolerne på kysten. Skolerne bestemmer dog selv, om de vil bruge det i undervisningen. Børnetalsmanden understreger, at der er et stort behov for at undervise børn i seksualitet, for på den måde kan børnene vide, at seksuelle overgreb er uacceptabelt.

- Der er meget stort behov for sådan en bog. Vi ved, at de seksuelle krænkelser foregår stadigvæk og i alt for stor grad. Og når vi ved det, så er det vigtigt, at vi kommer videre til handling. Ved at lancere sådan en bog kan vi være med til at skabe viden hos børnene omkring de grænser, de har ret til at sætte, siger børenetalsmand Aviâja Egede Lynge.

Læs også Grønland et af verdens allerbedste rejsemål i 2016

De tre bygder Kitsissuarsuit, Akunnaaq og Ikamiut fik i dag MIO-prisen for at give børnene nogle gode vilkår til at udvikle sig. Prisen på 20.000 kroner blev doneret af Nunafonden.