GRØNNEDAL Nyt udbud skal også fjerne bygninger

Det næste Grønnedal-udbud bilver - som det forrige - en samlet pakke, hvor både forurening og bygninger skal fjernes, fastslår forsvarsministeren. Det sker, da ingen har henvendt sig for at overtage bygningerne separat.
Foto © : Inspektionskutteren Tulugaq
29. januar 2016 05:01

Det oplyste forsvarsminister Peter Christensen (V) torsdag efter et samråd i Folketinget om fremtiden for Grønnedal.

Er der nogen tegn i sol eller måne på, at det næste udbud kommer til at være opdelt, så Forsvaret fortsat klare miljøforpligtigelsen, men måske vælger at undlade at overtage bygningerne?

- Nej, det er der ikke nogen tegn på, fordi på trods af, at jeg på samrådet kunne høre, at der var mange, der var interesserede i at overtage bygningerne, så har der ikke medført nogle konkrete henvendelser. Og derfor skal min opfordring jo også være til dem, der måtte have den interesse på Grønland, at de må skynde sig at gøre det konkret, for ukonkrete udsagn lægger vi jo ikke en ny strategi efter, siger forsvarsminister til KNR.

Læs også Nyt Grønnedal-udbud bliver både grønlandsk og europæisk

Læs også Grønnedal-udbud er aflyst

Ingen konkrete bud på bygningerne

Det seneste år har bl. a. arkitekten Peter Barfoed og den schweiziske organisation 3HF i medierne foreslået, at bygningerne i Grønnedal bliver stående, mens Forsvaret klarer selve miljøoprydningen.

Et forslag, som folketingsmedlem Aleqa Hammond også fremlagde under samrådet med ordene om, at der er ‘stor interesse fra det grønlandske folk for at bevare bygningerne i Grønnedal’.

Men trods udbud og høringer har ikke en eneste henvendt sig til Forsvaret for at overtage bygningerne i Grønnedal. 

Dog ‘vurderer Forsvarets Ejendomsstyrelse, at det vil være muligt, hvor udvalgte bygninger efterlades med henblik på afhændelse’, sagde forsvarsministeren under samrådet. Men det skal bero på den konkrete henvendelse.

Lader Danmark blot bygningerne stå, risikerer landet ikke lever op til sin forpligtigelse for oprydningen, fastslår Peter Christensen.

- Det man skal være klar over er, at vi prøver jo at leve op til de krav, som også bliver stillet fra selvstyrets side om, at vi rydder op efter os. Og hvis man efterlader bygninger, vil vi ikke kunne rydde ordentlig op efter os, fordi forureningen også er under bygningerne, siger han til KNR.