Nyt tilholdssted for hjemløse inuit i Montreal

Hjemløse inuit i Montreal har nu fået et nyt og forbedret tilholdssted.
Foto © : Screendump/Youtube
05. september 2016 05:56

Cabot Plads i midten af Montreal plejede at være det sted hvor hjemløse inuit, ofte afhængige af stoffer, holdt til. Det var ikke et godt sted, men et voldeligt sted hvor folk typisk ikke overlevede ret længe.

Men så for to år siden besluttede Montreal at gøre noget ved det og oprettede Cabot Square-projektet.

Pladsen blev sat i stand for flere millioner kroner. Men endnu mere vigtigt, byen hyrede flere ressourcepersoner,  både inuit og ikke-inuit,  som kunne komme i kontakt med de daglige brugere af pladsen og hjælpe dem med at få lægehjælp eller anden støtte.

Og sammen med 40 organisationer af frivillige, kan Cabot Plads nu tilbyde et rent og pænt miljø, med hvad der bliver kaldt inuit-aktiviteter. Blandt andet kan de lære at lave fedtsten skulpturer, der er inuit-sportslege og strubesang,

Desuden er der en  lille café der serverer te og bannock (en slags fladbrød, red.).

Pladsen er blevet et lyspunkt i byen for mange hjemløse, der kan komme her og være sammen med andre inuit og samtidigt blive henvist til et sted i nærheden, hvor de kan sove eller få et varmt måltid mad.

Så hvad der før var en skamplet er nu blevet til et positivt tilholdssted for mange hjemløse inuit i Montreal.