Nyt behandlingscenter åbner i Nuuk

På søndag indvier naalakkersuisut et ny behandlingscenter for personer med rusmiddel- og spilproblemer. Centret hedder Allorfik Sermersooq og ligger i bydelen Nuussuaq.
Foto © : Lisa Brewster/Flickr Creative Commons
Skrevet af Inge S. Rasmussen
28. april 2017 10:46

Allorfik Sermersooq skal servicere borgere i Kommuneqarfik Sermersooq omkring behandling af misbrug og afhængighed af alkohol, hash og ludomani, skriver naalakkersuisut på sin hjemmeside.

Det er det andet Allorfik-behandlingscentercenter, der åbner. Det første blev indviet i Kommune Kujalleq i marts 2017. Det er planlagt, at der skal være Allorfik-centre i alle kommuner.

Allorfik Sermersooq bliver indviet af Naalakkersuisoq for Sundhed Agathe Fontain klokken 14 og bagefter er der kaffemik fra klokken 14 til klokken 17 med taler, musik og underholdning.