KNR har mellem jul og nytår fortalt flere historier om, at Kommuneqarfik Sermersooq har haft akutanbragte børn boende i hytter i bygden Kapisillit. Her har turistfirmaet Nuuk Outdoor passet dem.  

Ifølge kommunen er børnene nu rykket til Nuuk, men der er stadig ingen plan for, hvad der skal ske med dem på lang sigt. Kommune kaldte selv anbringelsen hos Nuuk Outdoor for en nødløsning, mens de forsøger at få styr på de papirer, som er nødvendige for at placere børnene i et permanent pasningstilbud. 

Men selvom det kun skulle være en midlertidig løsning, så har nogle af børnene boet i små uisolerede hytter i 10 måneder. Og mange af bygdens borgere har fortalt om hærværk, tyveri, snifning af lightergas og ildspåsættelse, siden børnene flyttede ind. 

Men at et turistfirma passer akutanbragte børn er ifølge formanden for socialrådgiverforeningen NIISIP, Martha Lund Olsen, et helt generelt problem, som er i hele landet:

- Altså det er et velkendt problem, at institutionerne ikke kan magte opgaven. Det er sagsbehandlernes oplevelse, at kvaliteten på døgninstitutionerne ikke er til at varetage omsorgssvigtede børn, siger hun.

Martha Lund Olsen fortæller, hvordan mange af hendes medlemmer – socialrådgiverne – oftest står magtesløse med børn, der har udviklet et misbrug, begyndt at begå bandelignende kriminalitet eller udøver vold mod andre børn og unge.

Efteruddannelse og opkvalificering

I disse situationer mangler socialrådgiverne egnede tilbud, som de kan sende børnene til, så de kan få den støtte og omsorg, de så desperat har brug for.

Men de tilbud er der ikke, siger Martha Lund Olsen:

- Det er meget, meget svært at anbringe børn. Ofte står socialrådgiverne og siger: Hvad skal vi gøre? Så det er en meget ond cirkel, vi er inde i, siger hun. 

Samtidig er de døgninstitutioner, som har plads til børnene, oftest ikke gearet til at håndtere de udfordringer, som de unge kommer med.

For oftest er der underskud på uddannet personale på institutionerne. Og de, som har en pædagogisk uddannelse, mangler oftest opkvalificering, så de kan håndtere stærkt omsorgssvigtede unge med særlige udfordringer:

-  Selvom man er uddannet pædagog, er det ikke ensbetydende med, man har viden om specialpædagogik i forhold til omsorgssvigtede børn. Efteruddannelse og opkvalificering er der stor, stor mangel på. Der er et stort behov, siger Martha Lund Olsen. 

Det er altså en særdeles svær situation, hvor socialrådgiverne har valget mellem at sende de unge til institutioner, som de ved, ikke han håndtere dem - eller lade børnene blive i de miljøer, som er med til at skabe de problemer, som de står med.

Mangler politisk prioritering

Som det ser ud lige nu, har kommunerne slet ikke ressourcer nok til at sikre ordentlige forhold for landets anbragte børn:

-  Der er stort, stort behov for anbringelsespladser. Det kan kommunerne ikke løfte enkeltvist. Der bliver nødt til at være landsdækkende indsatser. Om det så er fælles kommunalt eller i selvstyret, må politikerne finde ud af, siger hun. 

Vigtigst af alt er det nødvendigt, at politikerne prioriterer anbringelsesområdet og har visioner for, hvordan man løser de store problemer, der stadig er - på trods af megen snak:

- Der bliver nødt til at lave langsigtede planer og have fokus på opkvalificering og bygge nogle nye døgninstitutioner, mener formanden for NIISIP.