TELE-POST Nuuk-området vil mærke afbrydelser

Tirsdag nat og morgen kan privat- og erhvervskunder i Nuuk, Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat opleve internetafbrydelser.
11. september 2017 18:55

Tirsdag nat og morgen kan privat- og erhvervskunder i Nuuk, Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat opleve internetafbrydelser.

Det meddeler TelePost.

Den 12. september, her fra midnat til klokken 06.00 i morgen tidlig, kan TELE-POSTs kunder i Nuuk, Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat mærke afbrydelser på op til en times varighed på deres forbindelser, skriver TelePost.

Det skyldes at TELE-POST opgraderer både software og hardware, for at give kunderne mere stabile forbindelser. 

3G- og 4G-forbindelser på mobiltelefoner vil også blive berørt, men telefoner kan i tidsrummet bruges via almindelig 2G (tale) og GPRS (data). 

Den natlige opgradering vil midlertidigt også påvirke Navtexsystemer.

TELE-POST beklager, hvis opgraderingen af vores netværk er til gene for vores kunder, skriver Teleselskabet.