Nuna fonden støtter Pan Am

Nuna fonden kommer nu med en økonomisk håndsrækning til Grønlands Håndboldforbund her små ni måneder før, at De panamerikanske mesterskaber i herrehåndbold skal finde sted i Nuuk.
Skrevet af Jonas Fievé
11. oktober 2017 19:52

For lidt over et måned siden, kunne vi på KNR fortælle, at finansiereingen af Pan Am i håndbold langt fra var på plads.

Men i dag er de kommet en smule tættere på målet, da Grønlands Håndboldforbund sammen med Nuna fonden har offentliggjort, at de her indgået en sponsoraftale på en million kroner.

LÆS OGSÅ Pan Am kan ende som en stor fiasko

Selvom parterne i en pressemeddelelse pointerer, at størstedelen af budgettet på omkring 15 millioner kroner allerede er sikret, så er stadigvæk behov for at indgå flere sponsoraftaler.

Nogle af indtægterne kunne komme fra salg af TV-rettigheder til relevante TV-stationer oplyser styrekomitéen for de Panamerikanske mesterskaber i håndbold, som bliver afviklet i Nuuk i perioden fra den 15. juni til 25. juni.

LÆS OGSÅ De Panamerikanske mesterskaber til Grønland i 2018