VIDEO Nu kan du følge kongehuset på Facebook og Instagram

Kronprins Frederik, dronning Margrethe og den øvrige kongelige familie har åbnet "det danske kongehus", så vi kan følge dem både på Facebook og Instagram.
Skrevet af Karsten Sommer
31. maj 2016 10:35

Siden kl. 8 vestkysttid har de lukket følgere indenfor, så vi fremover kan følge den kongelige families aktiviteter, komme tættere på forberedelserne til de store begivenheder i kongehuset og få et særligt indblik i kongehusets historie og samlinger.

Siderne vil løbende blive opdateret med tekst, billeder og videoer, lover kongehusets presseafdeling.

Kongehusets profiler på de sociale medier vil sammen med hjemmesiden kongehuset.dk og den nye YouTube-kanal ’Det danske kongehus’ fremover udgøre kongehusets digitale medieplatforme.

- Kongehuset vil gerne være der, hvor danskerne er. Og her mener vi, at Facebook og Instagram er gode platforme, siger hofmarskal Michael Ehrenreich.

Kongehusets officielle sider på Facebook og Instagram har begge navnet ’Det danske kongehus’.

Kronprins Frederik fotograferer dronning Margrethe til Faceboo Foto © : Kongehuset

Kronprins Frederik fotograferer dronning Margrethe til Facebook og Instagram. Foto: Kongehuset