Nordatlantisk Hus inviterer til nordatlantisk dag

Nordatlantisk Hus i Odense sætter fokus på den fælles nordatlantiske historie i en event onsdag den 19. oktober i børnenes efterårsferie.
Foto © : KNR
Skrevet af Kenneth Elkjær
06. oktober 2016 09:45

Opdag Nordatlanten hedder eventen, og er en kombineret hyggedag med indlæring for hele familien, skriver Nordatlantisk Hus i en pressemeddelelse.

- Nordatlantisk Hus inviterer til nordatlantisk dag, med udforskning af vores fælles historie for både store og små. Islandske heste, udstoppede dyr, sagn og myte oplæsning, klippe-klistre rum med fokus på de nordatlantiske lande, nordatlantiske kager, jagt efter informationer om vores historie med mulighed for at vinde flotte præmier, og meget mere, skriver Nordatlantisk Hus.

Vil udbrede kendskabet til de nordatlantiske lande

Bag eventen står praktikant i Nordatlantisk Hus, Aviaja Uldum, der er serviceøkonom-studerende med speciale i kultur og event ved Erhvervsakademiet Lillebælt.

- Kendskabet til de nordatlantiske lande kan i visse tilfælde godt være lidt begrænset, derfor har jeg taget udgangspunkt i dette. Jeg vil gerne udbrede kendskabet til Grønland, Færøerne og Island med sjov og læring, siger Aviaja Uldum.

Tid og sted: Nordatlantisk Hus, Nordatlantisk promenade 1, 5000 Odense, onsdag den 19. oktober 2016, klokken 13.00-17.00.

Der er fri entré.

Se folder med program herunder: