Tidligere naalakkersuisoq bryder sit løfte

Både KNAPK og SQAPK savner stabilitet i Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Derfor ser de gårsdagens udskiftning som et svaghedstegn i Naalakkersuisut. Samtidig slår SQAPK fast, at Karl Kristian Kruse langt fra har levet op til deres forventninger.
Foto © : KNR
24. maj 2016 12:27

- Det er ærgerligt, at der kommer en ny naalakkersuisoq for fiskeri stort set hvert år. Det er meget ærgerligt, siger Erik Lange, der er direktør for SQAPK, og som savner en færdiggørelse af fiskeriloven.

- Fiskeriloven, der ellers skulle udarbejdes under Karl Kristian Kruse er ikke færdig. Heller ikke den dag i dag, og nu har han trukket sig. På den måde har han brudt sit løfte. Vi, i SQAPK har savnet og ventet på en ny fiskerilov, siger Erik Lange til KNR.

Den nye fiskerilov har været undervejs siden 2007 og KNAPK mener defor, at nu er det på tide at udarbejde den lov grundigt og fuldføre den.

- Man kan ikke lave en fiskerilov uden det rette grundlag. Den skal debatteres på et reelt grundlag; også indflydelsen, der kommer deraf. Derudover skal det vurderes grundigt, hvilke konsekvenser fiskeriloven kan have. Det rette ord er derfor, at nu skal den fiskerilov udarbejdes grundigt, siger formand for KNAPK, Henrik Sandgreen.