Naalakkersuisut hæver igen en kvote

Den nye krabbekvote på 630 tons i Sisimiut er mere end det dobbelte af de biologiske anbefalinger.
Krabbekvoten hæves med 130 tons.
10. oktober 2019 06:17

Igen igen hæver Naalakkersuisut kvoten langt over de biologiske anbefalinger.

Denne gang er det krabben, der står for skud.

I Sisimiut hæver Naalakkersuisut kvoten med 130 tons, så krabbekvoten nu er mere end det dobbelte af de biologiske anbefalinger på 300 tons.

Den tidligere kvote i Sisimiut var på 500 tons, men det havde fangerne allerede fanget 18. august.

Det er ikke første gang, at Naalakkersuisut hæver en kvote.

10. september hævede Naalakkersuisut kvoterne på hellefisk, så kvoten også lyder på mere end det dobbelte af de biologiske anbefalinger.

Og i sidste uge blev kvoten på narhvaler også hævet markant flere steder i landet.