Mineralsk mekka i Ikkafjorden

Enzym fra mineralsøjlerne kan hjælpe folk med mælkeallergi.
08. juli 2009 16:19

Et grønlandsk mineral fra Ikka-Fjorden åbner helt nye muligheder for folk med mælkeallergi. To forskere har udviklet et metode, der betyder, at det specielle mineral kan lægges ind i mælkekartoner og dermed fjerne det mælkesukker, mange ikke kan tåle.

Mikrobiologerne Marianne Schmidt og Peter Stougaard fra Københavns Universitet har været på enzymjagt i Ikkafjorden i Sydgrønland. De to forskere har ifølge tidsskriftet Polarfronten udviklet og patenteret et nyt enzym, der kan spalte mælkesukker. Enzymet er isoleret fra bakterier, der lever inden i mineralsøjlerne i Ikkafjorden.

Peter Stougaard oplyser også, at han og hans kolleger har foretaget en række indledende kemiske undersøgelser af søpølser fra søjler i Ikkafjorden, og noget tyder på at den særprægede organisme måske indeholder et kræfthæmmende stof, der vil kunne anvendes i medicinalindustrien.