Marthas fyring var efter bogen

Fra den ene dag til den anden fik Martha Lund Olsen frataget sin stilling som naalakkersuisoq. 
Kim Kielsen under fredagens pressemøde Foto © : KNR
31. januar 2017 16:43

Martha Lund Olsen fik meddelelsen om, at hun ikke længere var en del af regeringen per telefon. Hun fik heller ikke muligheden for at deltage ved pressemødet, hvor Kim Kielsen sendte hende ud i kulden. 

En beslutning, som formanden for naalakkersuisut fastholder, fordi han ikke kan have en naalakkersuisoq, der ikke giver sig et hundrede procent.

Derfor mener formanden, at proceduren har været 'efter bogen'.

- Jeg kan ikke have en naalakkersuisoq, der ikke giver sig et hundrede procent i arbejdet, gentager formand for naalakkersuisut, Kim Kielsen til KNR.

Martha Lund Olsen var selv i Kangerlussuaq, da hun per telefon fik at vide, at hun ikke længere var en del af Naalakkersuisut, og var ikke selv til stede under pressemødet, hvor hendes afgang blev meldt ud.

Den fremgangsmåde, betegner Kim Kielsen som 'efter bogen'.

- Forløbet er gået efter bogen. Hvis en naalakkersuisoq ikke giver sig 100 procent, er det mit ansvar som formand for naalakkersuisut, at sørge for det. Og det arbejdet har jeg også fuldført, siger formanden for naalakkersuisut og fortsætter:

- Det er også en mulighed at gøre det på den måde. Det er også min opgave at være den første, der kommer med sådan en melding. Det var også for at undgå snak i krogene, at jeg meddelte det på den måde, siger formanden.

Ifølge Martha Lund Olsen kom hendes afsked dagen efter, hun havde luftet idéen om at stille op til kommunalvalget i april.

Men Kim Kielsen er fast besluttet på den hurtige beslutning.

- Fordi en naalakkersuisoq skal give 100 procent, har jeg taget denne beslutning. Og jeg står fast ved denne beslutning, iger Kim Kielsen.

Martha Lund Olsen nåede at være Naalakkersuisoq for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruktur og Boliger i knap tre måneder.

Hun er 8. naalakkersuisoq, der har taget sin afsked, siden Kim Kielsen blev Formand for Naalakkersuisut den 4. december 2014.