Historisk tilbageblik: For mange både gjorde fiskeriet til dårlig forretning

På efterårssamlingen skal Inatsisartut højst sandsynligvis tage stilling til den nye fiskerilov, som dermed skal erstatte den nuværende fiskerilov fra starten af 90'erne, som dengang vendte op og ned på hele fiskeriet

- Det var helt nødvendigt at få gjort noget, fordi alle kunne se, at der var for stor en kapacitet, siger Jens Paulsen, som var kontorchef i Erhvervsdirektoratet i det daværende Hjemmestyre fra 85 til 92.

LÆS OGSÅ Fiskerilovsforslag skaber usikkerhed

Politisk uddeling vat skyld i overkapicitet

Efter Grønland var trådt ud af EF i 1985, skulle landet selv opbygge en fiskeflåde, som kunne opfiske de ressourcer, der var i de grønlandske farvende.

Det gik hurtigere end forventet, og allerede i 1988 kunne man ifølge Jens Paulsen konstatere, at der inden for det udenskærs rejefiskeri var så mange faretøjer, at de enkelte rederier ikke kunne få en fornuftig forretning ud af det.

En af udfordringerne ved det daværende system var, at det var politikerne, som i sidste ende tildelte licenser og kvoter, og det skete kun for et år ad gangen.

- Det, der skete var, at der hele tiden var nye, som kom ind, fordi den politiske måde, at administrere det på gjorde, at der blev lagt et utroligt pres på de stakkels politikere, som sad der dengang.

Den 22. oktober 1990 vedtog Landstinget så den nye fiskerilov, som trådte i kraft den 1. januar året efter. Som noget nyt indførte man både de såkaldte tidsubegrænsede kvoter.

- Og man fik så et system i stedet for, hvor den enkelte reder ejer sin kvoteandel, siger Jens Paulsen.

LÆS OGSÅ Først solgte de kvoterne - nu får de dem tilbage

Fik gjort op med overkapiciteten

Det betød helt konkret, at den enkelte reder beholdte en fast andel af kvoten, som længe han var i fiskeriet. Desuden gjorde man kvoterne omsættelige, så rederne kunne købe og sælge kvoter til hinanden.           

  - Og det lykkedes faktisk, ville jeg påstå, med de nye regler i løbet af et til to år at få en tredjedel kapaciteten ud af fiskeriet. Sådan, at det blev meget mere rentabelt for dem, der var tilbage at fiske rejer.

LÆS OGSÅ Ny fiskerilov kan blive økonomisk lussing til landskasse og erhvervsliv

Nu vil Naalakkersuisut endnu engang ændre i fiskeriloven, som blandt betyder, at de tidsubegrænsede rejelicenser kan opsiges med et varsel på fem år.

Jens Paulsen vil ikke blande sig i udformningen af den nye fiskerilov, men han vil alligevel råde Naalakkersuisut til, at de under ingen omstændigheder går tilbage det gamle system, hvor man havde en politisk tildeling af kvoterne.

- Det lægger et helt utroligt pres på politikerne, og det skaber en risiko for, at tingene kan løbe løbsk, siger Jens Paulsen til KNR.

LÆS OGSÅ Konsekvenserne af fiskerilov skal undersøges