Malik Høegh fylder 60 år

En af fædrene til grønlandsk rock Malik Høegh har rundet det skarpe hjørne.
Skrevet af Noah Mølgaard
05. december 2012 13:09

Musikeren og sangskriveren Malik Høegh fyldte 60 år i går tirsdag.

Han kan kigge tilbage på et langt liv med musik og spiller stadig, når der er bud efter Sume.

Han havde nok foretrukket at fejre dagen i beskedenhed. Men dagen er blevet bemærket hos formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt, der i dag sender en lykønksning.

- På vegne af Inatsisartut ønsker jeg dagens fødselar tillykke med de 60 år. Malik Høegh er en af vore fremmeste og klareste banebrydende digter og sangskriver indenfor landets nyere historie, skriver Josef Motzfeldt.

Malik Høegh slog igennem med Sume i 1973, da gruppen udgav pladen Sumut. Det er senere blevet til yderligere tre udgivelser.

Malik Høegh fik tildelt kulturprisen i 1993.