Lun luft præger Arktis

Den arktiske vinter er blevet ramt af en del varm luft. Og det har blandt andet i den seneste tid betydet temperaturer over frysepunktet i Nordøstgrønland og mindre havis.
Foto © : DMI
13. februar 2017 06:46

Det skriver Danmark Meteorologiske Institut, DMI.

Søndag den 5. februar blev der blandt andet målt +0,7°C på Station Nord. Det er mere end 2°C varmer end den hidtidige rekord for måneden på -1,5°C. i 2007. Også Kap Morris Jesup har i februar haft temperaturer over frysepunktet.

Lun luft er det meste af vinteren strømmet op over det arktiske område. Varmen kommer fra Atlanterhavet op over Svalbard og videre ind over Nordpolen.

Foto © : DMI

Det har stor betydning for området, hvor der er betydeligt mindre havis end normalt. Samtidig har varmen gjort isen svag, og sammen en del blæst i Nordøstgrønland, har det givet store isfrie områder.

Det er ikke så usædvanligt, at det sker, men der har været flere episoder i år.

Også området omkring Qaanaaq har været præget af varmen. For eksempel har fiskerne og fangerne tidligere på året været nervøse for at bevæge sig ud på isen, skriver DMI.