Lovforslag: Politikerne skal offentliggøre deres erhvervsinteresser

Det skal fremover være obligatorisk for Inatsisartuts medlemmer at oplyse deres personlige erhvervsinteresser. Ellers ryger mandattilskuddet til partiet.
Foto © : Nils Baum, Bureau for Inatsisartut
Skrevet af Sandra Meinecke
10. marts 2015 11:55

Hvis politikerne har økonomiske interesse i et erhverv, aktier eller måske en andel i en virksomhed eller på anden måde har en personlig interesse for fremgang i et firma, skal det frem i lyset.

Hvis Inatsisartutmedlemmet tilbageholder oplysningerne eller nægter at offentliggøre dem, så bliver mandattilskuddet til partiet fjernet.

Sådan lyder et nyt lovforslag fra Inatsisartuts formandskab, som blev bragt op fredag på forårsamlingens åbningsdag.

LÆS OGSÅ Transparancy til Naalakkersuisut: Offentliggør jeres hverv og økonomiske interesser

Lars-Emil Johansen, som er formand for Inatsisartut, understreger at forslaget vil betyde mere åbenhed:

- Det er spørgsmål Tingets medlemmers troværdighed, der må aldrig rejses tvivl om, hvorvidt Tingets medlemmer arbejder for landets ve og vel, og ikke egne personlige interesser.

Forslaget betyder, at man fjerne de 210.000 som partierne modtager per mandat - det såkaldte mandattilskud - hvis blot et enkelt medlem ikke vil oplyse, om han eller hun får penge andet steds fra.

- Jeg skal ikke kunne sige, om det er nødvendigt. Det er blevet rejst som et ønske tidligere fra Tingets medlemmer og derfor har vi rejst det som et forslag. Men det er stadig helt op til Tinget og Tingets medlemmer og de enkelte partier at tage stilling til sådan et forslag, siger Lars-Emil Johansen.

 

Lovforslaget en del af koalitionsaftalen

Det var ikke alle, der var lige begejstede for forslaget. Blandt andet skriver Naalakkersuisut i deres bemærkninger til lovforslaget, at de finder det mere hensigtsmæssigt, at partierne i Inatsisartut i stedet internt opfordrer medlemmerne til at offentliggøre hverv og økonomiske interesser, men ikke benytter økonomisk tvang og sanktioner, der rammer andre end de der bryder reglerne.

Denne udmelding kommer på trods af, at det står i den nye koalitionsaftale, og formanden for Inatsisartut giver heller ikke meget for betænkningen:

- Når man er et parti, har man et kollektivt ansvar.

Allerede i december sidste år, var Transparency International Greenland ude og sige, at glædede sig over, at Naalakkersuisut havde husket deres valgløfte om et mere gennemsigtigt Grønland og derfor har indskrevet netop det i den nye koalitionsaftale.