Liste over over gebyr-butikker på vej

Nogle forretninger kræver 50 øre per dankortbetaling. Andre gør ikke. Forbrugerrådet vil nu, sammen med de lokale forbrugerudvalg, til at lave en liste over hvem der gør hvad. Det fortæller Forbrugerrådets sekretariatschef Niels Peter Gundelach.

- Listen kan bruges til at se hvilke forretninger der tager gebyr. Hvis for eksempel to forretninger sælger den samme varer, kan man så vælge at handle i den der ikke tager gebyr, siger han

Alle forretninger kan opkræve lige så meget gebyr, de har lyst til, bare de oplyser det til kunden. Men det er kun forretninger med over 5000 dankortbetalinger om året, det vil sige cirka 16 om dagen for forretninger der har åben seks dage om ugen, der skal betale gebyr til banken. Resten kan komme pengene direkte i lommen som ekstra profit.

Men hvilke forretninger der scorer kassen, og hvem der kompenserer for den nye udgift til banken, får vi dog ikke at vide via listen.

- Det er irrelevant for forbrugeren, ligesom det er irrelevant for forbrugeren om en forretning tager 28 procent eller 28,5 procent i profit, siger Niels Peter Gundelach.

Han tilføjer, at der efter hans opfattelse ikke er mulighed for - med forbrugerlovgivningen i hånden - at finde ud af, hvilke forretninger der skal betale gebyret videre til banken, og hvilke der ikke skal. Forbrugerrådet kan ganske enkelt ikke afkræve bankerne den oplysning.

Hvornår listen over gebyropkrævende forretninger ligger klar, er ikke til at vide endnu. Forbrugerrådet er kun i de indledende stadier.

Gebyret på dankort og akiliut-kort er kommet i kølvandet på lignende gebyrer i Danmark. Men hvor det i Danmark er en ny lov, der muliggør gebyret, har der i Grønland aldrig været nogen regulering af området. Derfor kan bankerne og forretningerne frit opkræve den halve krone.