Lagmand: Færøsk forfatning er på trapperne
- Målet er, at vi skal have konsensus mellem samtlige partier i Lagtinget.
Det siger den færøske lagmand, Aksel V. Johannesen fra Javnaðarflokkurin (det færøske Socialdemokrati, red.) til KNR. Han står i spidsen for forhandlingerne om en færøsk forfatning. Og det går ifølge lagmanden selv ret godt.
- Jeg er optimistisk omkring, at det er muligt at nå til enighed i efteråret, således at forslaget kan fremlægges for Lagtinget i indeværende år.
Stadig splid om forholdet til Danmark
Senest i 2017 skal færingerne ifølge det nuværende regeringsgrundlag mellem partierne Javnaðarflokkurin, Framsókn (Fremskridt, red.) og Tjóðveldi (Republikanerne, red.) stemme om en forfatning.
Og selv om forfatningen tidligere er blevet omtalt som en erklæring om løsrivelse fra Danmark, ikke mindst af Lars Løkke Rasmussen, er det ikke tilfældet, siger Aksel V. Johannesen.
- Det er et færøsk identitetsdokument. Men det er ikke formålet, at den færøske forfatning skal være en løsrivelse fra Danmark.
LÆS OGSÅ: Juraprofessor: Forfatning og grundlov kan gå hånd i hånd
Alligevel adskiller en indledende formulering om forholdet til Danmark stadig løsrivelsespartiet Tjóðveldi og det liberale parti, Sambandsflokkurin (Sambandspartiet, red.). Nøjagtigt, som det gjorde i 2011, hvor man var tæt på at nå til enighed om en forfatningstekst.
Tjóðveldi ønsker nemlig ikke, at forholdet til Danmark skal være omtalt i forfatningen, men det ønsker Sambandsflokkurin.
For lagmand Aksel V. Johannesen er det vigtigste blot, at ingen er tvivl om, hvem der i fremtiden bestemmer over det færøske folk.
- Både når det kommer til Rigsfællesskabet, når det kommer til EU og andre mulige, internationale institutioner er det vigtigt, at det er det færøske folk, der har magten til at ændre det. Og det er ikke noget, som man kan komme ovenfra og påtvinge os færinge, siger han.
Redaktør: Enighed er afgørende
Hos Kringvarp, KNR’s søster-medie på Færøerne, vurderer nyhedsredaktør på Radioavisen, Brynhild Thomsen, at politikerne i dag ikke interesserer sig så meget for, hvad Danmark mener om en kommende færøsk forfatning som i 2011.
- Jeg synes, man kan mærke på politikerne, at det her er en diskussion, der hører hjemme på Færøerne. Vi skal lade være med at bruge så meget energi på, hvad det danske statsministerium eller det danske justitsministerium synes og tror om, hvor grænserne for, hvor den danske grundlov går, siger hun.
LÆS OGSÅ: Færøerne vil etablere egen repræsentation i Grønland
Der findes ingen opinionsundersøgelser, der viser, hvor stor en del af befolkningen, der ønsker en færøsk forfatning.
Derfor bliver det også altafgørende, at politikerne når til enighed om forfatningsteksten, mener Brynhild Thomsen.
- Hvis vi forestiller os, at alle partier i Lagtinget siger til folk: ‘Det her skal I stemme for’, så kan man vente en meget, meget stor opbakning til den færøske forfatning.
- På den anden side: Lykkes det ikke for lagmanden at få den brede enighed, så kan vi risikere at gå til en folkeafstemning, hvor folket kommer til at svare på noget andet, end de rent faktisk bliver spurgt om. Så vil folk måske svare, om man skal forlade Rigsfællesskabet eller ej i stedet for at svare, om de vil have en færøsk forfatning eller ej, siger hun.
