- Jeg ser det, som en potent rekrutteringsmulighed, hvis man målrettet arbejder med at rekruttere folk, når de er her som vikarer, siger Anne Vester.Foto: KNR

Qulaarpaa Læge: Man skal tage hånd om hele familien

Det vil være til gavn for patienterne, men der er ingen nemme løsninger, hvis der skal fastansættes flere læger her i landet. Det fortæller en læge, der både har været vikar og fastansat i sundhedsvæsnet.

- Man vælger ikke kun for sig selv, man vælger også for hele sin familie, siger vikar for overlæge på anæstesi og intensivafdelingen på Dronnings Ingrids Hospital, Anne Vester, om den situation læger står i, når de skal beslutte sig for, om de vil arbejde i Grønland.

Når familien skal med, handler det nemlig ikke kun om lægens vilkår på arbejdspladsen.

- Hvilke forhold bor man under, hvordan bliver man modtaget, hvordan kan man forestille sig at komme ind i samfundet, hvor skal ens børn passe, hvor skal de gå i skole, hvad skal ens ægtefælle lave? Det er ekstremt afgørende for, om man tør tage springet på hele familiens vejne og flytte herop, siger Anne Vester.

Læs også Qulaarpaa Cheflæge: Stor udskiftning af læger er ikke tilfredsstillende

Anne Vester mener, det kan være svært for læger, der overvejer at arbejde i Grønland at finde svar på de mange spørgsmål.

Naalakkersuisoq for sundhed Doris Jakobsen anerkender, at forholdene skal være bedre, hvis flere læger skal ansættes.

- Vi har meget arbejde foran os, hvis vi skal kunne ansætte flere læger i Grønland. Det er ikke kun lønnen, men også forholdene, børnenes skole, børnehave, og videreuddannelsesmuligheder, siger Doris Jakobsen.

Læs også Qulaarpaa Patientsikkerhed lider under lægeskift

Anne Vester var fastansat gennem flere år, men vendte hjem til Danmark, da hendes datter skulle have en uddannelse. I øjeblikket har hun et vikariat på tre måneder, inden hun skal tilbage til sit fast job som overlæge på Aalborg Universitetshospital.

Hun mener, at der skal gøres mere for at få lægevikarerne på landets sygehuse til at blive.

Læs også Qulaarpaa Mange sygeplejersker på korte kontrakter

- Jeg ser det, som en potent rekrutteringsmulighed, hvis man målrettet arbejder med at rekruttere folk, når de er her som vikarer, siger Anne Vester.

Torsdag aften diskuterer læger og politikere, hvordan man kan løse problemerne med de mange vikarer i sundhedsvæsnet i debatprogrammet Qulaarpaa kl. 19.30 på grønlandsk og 20.35 på dansk.

Kommentarer


 

Sider