Brand i Nuuk Kvinde fortsat tilbageholdt

I sagen om brand i bydelen Qinngorput i Nuuk for præcis en måned siden, har en kvinde fået forlænget sin varetægtsfængsling. Det oplyser politiets anklagemyndighed.
Foto © : KNR
Skrevet af Inge S. Rasmussen
29. januar 2018 11:45

Branden opstod den 29. december i en lejlighed, som udbrændte. Politiet anholdt efterfølgende lejlighedens indehaver, en kvinde, da der var mistanke om, at branden var påsat.

Kvinden blev tilbageholdt i 26 dage. Den 25. januar blev hun genfremstillet for Sermersooq Kredsret, hvor det blev besluttet at forlænge hendes varetægtsfængsling med 28 dage, oplyser Robert Rafn fra politiets anklagemyndighed.

Endnu er der ikke udformet et anklageskrift, da politiet stadig efterforsker sagen.

LÆS OGSÅ Kvinde tilbageholdt efter brand i Nuuk

LÆS OGSÅ Politiet anholder én efter brand