Foto: Emily Poisel/Flickr Creative Commons

Kulturhuse vil beholde kunstskole i Nuuk

Også Katuaq - Grønlands Kulturhus - og Taseralik Kulturhuset i Sisimiut er overraskede over Selvstyrets udmelding om flytning af kunstskolen til Aasiaat.

Katuaqs direktør Julia Pars påpeger at Kunstskolen gennem mange år har samarbejdet med Katuaq om elevernes faste årlige afgangsudstillinger.

- Det vil vi rigtig gerne fortsætte med, skriver Katuaq-direktøren, som påpeger at i Nuuk kan kunstskoleeleverne netværke med allerede etablerede kunstnere og løbende lade sig inspirere af andre udstillingssteder og institutioner.

- I stedet for at flytte kunstskolen, så skulle man i stedet tænke på hvordan kunstskolen kunne styrkes som uddannelse og tiltrække flere elever fra kysten.

Direktør Arnajaraq Støvlbæk fra Taseralik kulturhus er enig.

- Jeg er nervøs for at uddannelsen dør ud, hvis den placeres andre steder end i Nuuk. I stedet burde Selvstyret tænke visionært og udvikle uddannelsen, mener Arnajaraq Støvlbæk og påpeger kunstens betydning i en tid, hvor der tales om grønlandsk selvstændighed.

- Professionaliseringen af kunst og kultur vil nemlig være med til at løfte os som et folk med en stærk identitet, slutter Taseralik-direktøren.

Kommentarer

Inatsisartuni Nivi Olsen

Inatsisartuts Forårssamling



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt

...og meget mere!