Indland Udland Politik Erhverv Krimi Kultur Sport

Kommune afliver måger uden tilladelse

AF:  Apollo Jeremiassen, Mads Lynge
de in

Kommune Kujalleq begyndte i går at aflive måger i stort antal, men kommunen har slet ikke fået lov til sin noget usædvanlige fremgangsmåde, hvor mågerne fanges i fælder og herefter aflives.

Det oplyser kontorchef i Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Amalie Jessen, der udtrykker undren over ikke at have modtaget en ansøgning fra kommunen.

Ifølge en bekendtgørelse fra Selvstyret kræver det nemlig dispensation, hvis ikke man bruger en række fast bestemte våben og jagtredskaber til fangst af fugle.

Kommune Kujalleq har i den aktuelle sag brugt hjemmelavede fælder med blandt andet rundstykker og andre madrester som madding. Mågerne kan sagtens kravle ned i fælderne, men på grund af fuglenes vingefang kan de ikke komme ud igen.

- De første fælder blev sat ud i dumpen klokken 9 i morges og da klokken blev 11 var der allerede blevet aflivet 52 måger, fortalte kommunens tilsynsførende for levende ressourser, Otto Kielsen, i går fra Nanortalik.

I Forvaltningen for Teknik, Bolig og Miljø i Kommune Kujalleq, erkender direktør Jan Kjær over for Radioavisen, at kommunen formelt set ikke har ansøgt Selvstyret om tilladelse til at fange og aflive mågerne.

Den kommunale direktør forsikrer dog, at styrelseschef Emanuel Rosing fra Departementet for Fangst, Fiskeri og Landbrug har givet grønt lys for metoden under forudsætning af, at kommunen fik den lokale dyrlæge i Sydgrønlands ord for, at fremgangsmåden ikke var i strid med ansvarlig dyreetik.

Men da Radioavisen kontakter styrelseschef Emanuel Rosing ønsker han ikke at kommentere sagen og henviser i stedet til kontorchef Amalie Jessen. Og fra hende har vi altså tidligere fået oplyst, at hun ikke har modtaget nogen ansøgning om brugen af fælder og efterfølgende aflivning af mågerne fra Kommune Kujalleq. Efter at have talt med styrelseschefen har det så ikke været muligt at få en kommentar fra Amalie Jessen, som vi naturligvis gerne ville have spurgt, hvordan hun ser på Emanuel Rosings tilsyneladende uformelle godkendelse af sydkommunens fremgangsmåde.

Ikke alene Kommune Kujalleq, men også Qaasuitsup Kommunia samt Kommuneqarifk Sermersooq har i øvrigt tidligere på ugen givet udtryk for store problemer med måger og ravne i enormt antal. I Ilulissat udtrykte man eksempelvis fra byens to store fiskefabrikker stærk bekymring, da mågerne flyver og går lige ind i fabrikkerne på udkig efter føde.

- Vi følger meget strenge veterinære regler, og forurening fra måger kan blive et problem, lød det blandt andet fra direktør i Halibut Greenland, Niels Thomsen, mens Royal Greenlands fabrikschef Niels Ole Møller kunne fortælle om en medarbejder, der var blevet bidt i ansigtet af en måge.

Ifølge Fuglebekendtgørelsen kan Naalakkersuisut i øvrigt kun dispensere fra bestemmelserne om godkendte våben og jagtredskaber, når der er tale om videnskabelige og undervisningsmæssige formål samt flytrafikkens sikkerhed.

På forsiden lige nu
Naalakkersuisoq for natur og miljø, Anthon Frederiksen, mener at det nylige brændstofudslip i Station Nord er uacceptabelt. Især efter at han sidste år holdt møde med daværende forsvarsminister Gitte Lillelund Bech, der lovede at hun ville gøre hvad hun kunne for at forhindre flere udslip.
Næsten halvdelen af de ledige i Qaasuitsup kommunia er unge mellem 15-25 år. De er unge der ikke har taget sig en uddannelse efter folkeskolen. En af dem er Edgar Markussen på 21-år han drømmer om kokke uddannelse, men han mangler gode karakterer til at komme i gang. Han er en af de ledige, som stemplede sig ind, som arbejdssøgende på jobcenteret i Ilulissat - Det er meget svært, som ung at finde et arbejde, siger Edgar Markussen, han har været jobsøgende i et år.
Efter et omfattende olieudslip på Station Nord sidste år, blev der lagt op til skærpet menneskeligt opsyn. Alligevel gik det forleden galt igen. Forsvarets egne eksperter kalder det aktuelle udslip alvorligt.
Naalakkersuisut lægger op til, at bygder uden vækst ikke skal udbygges. - Naalakkersuisut bør komme til bygderne og tale med bygdebestyrelserne, om hvilke erhvervsmuligheder de enkelte bygder har, siger Thimothæus Petersen fra Kullorsuaq som er medlem af kommunalbestyrelsen i Qaasuitsup Kommunia.
Byer og bygder med færre end 1.500 indbyggere beholder ensprissystemet på vand og el, mens større byer i fremtiden skal betale kostægte priser. Download hele forslaget.
Journalist Henriette Rasmussen bliver den nye programchef for radio afdelingen i KNR.
Den grønlandske arbejdsstyrke skal gøres klar til de kommende tider med råstofudvinding og off shore aktiviteter.
På mandag uddeles internet-Oscaren til Visit Greenland for hjemmesiden greenland.com. Det er folkets pris i kategorien turisme, der tildeles Visit Greenland, og den verdenskendte danske skuespiller Nicolaj Coster-Waldau er med på scenen, når prisen overrækkes.
Hver af landets folkeskolelærere kan ifølge deres nyforhandlede overenskomst undervise i to lektioner ekstra fra næste skoleår. Lærernes ekstra undervisningstid kan betyde, at man efter sommerferien i en skole med 13 lærere er i stand til at opnå samme timeantal, som man hidtil skulle bruge 14 lærere til at dække.