Kogepåbud af vand i dele af Nuuk ophævet

Departementet for Natur og Miljø ophæver kogeanbefaling i dele af Nuuk.
Foto © : Phil Roeder/Flickr Creative Commons
16. september 2017 19:17

Rettet d. 17. september:

Vi skrev at kogeanbefaling og kogepåbud for beboere og virksomheder i Nuukområderne Nuukullak, Jagtvej, Kujallerpaat, Aqqusinersuaq, dele af Niels Hammekensvej og dele af Sanavej er ophævet.

Dette er en fejl. Ophævelsen gælder kun for Jagtvej og Sanavej.

Vi beklager fejlen.

 

Kogeanbefaling og kogepåbud for beboere og virksomheder i Jagtvej og tårnene i Sanaområdet, der blev indledt sidste fredag - den 8. september, er ophævet. 

- Nye vandprøver efter udbedring af områdets vandforsyning viser en tilfredsstillende vandkvalitet, skriver departementet for natur og miljø.

Det oplyser Departementet for Natur og Miljø lørdag.