Klimaaftalens konsekvenser for Grønland undersøges

På FNs klimakonferce i Paris vedtog medlemsstaterne en aftale, der skal bekæmpe klimaforandringer, og Kaj Holst Andersen, direktør i udenrigsdirektoratet, meddeler, at en forhandlingsgruppe bestående af embedsmænd fra departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel, departementet for Natur, Miljø og Justits samt Udenrigsdirektoratet nu skal forsøge at skabe overblik over klimaaftalens konsekvenser for Grønland

På baggrund af undersøgelsen skal Naalakkersuisut i begyndelsen af 2016 beslutte om har - skal Grønland gå med i klimaaftalen eller skal Grønland opretholde et såkaldt territorialt forbehold og stå uden for.

Læs også COP21 Grønland ikke forpligtet af klimaaftale

Kai Holst Andersen kalder beslutningen for vanskelig men også meget vigtig for Grønland. Han forklarer, at klimaaftalen er ambitiøs og alle lande, der tiltræder aftalen, skal på et tidspunkt nedbringe deres CO2 udledning.

Det kan vise sig vanskeligt for Grønland, især hvis Grønland vil gøre sig uafhængig af bloktilskuddet, der ifølge Kai Holst Andersen i øjeblikket udgør cirka 40 procent af de offentlige indtægter.

Naalakkersuisut ønsker at udvikle Grønland med mere industri, der kan mindske afhængigheden af bloktilskuddet, og en øget aktivitet og produktion i samfundet vil ifølge Kai Holst Andersen alt andet lige betyde en højere CO2 udledning. Derfor er det ikke sikkert, at Grønland vil kunne tiltræde klimaaftalen.

Læs også Grønlands CO2 udledning er faldet drastik

Det havde ifølge direktøren set anderledes ud, hvis oprindelige folks rettigheder var blevet en juridisk bindende del af aftalen - så havde Grønland haft en juridisk bindende ret til udvikling.

Klimaaftalen åbnes for underskrift af staterne, som har støttet aftalen, 22. april 2016 - inden da skal Naalakkersuisut have taget stilling til Grønlands deltagelse. Det er endnu ikke afgjort om Inatsisartut skal stemme om beslutningen.