Klarhed om afgifter efterlyses

Afgiften på eksporten uforarbejdet hellefisk er smidt ud og i stedet arbejder Naalaakersuisut på en prisbaseret afgift. Nu skal der nemlig betales fem procent af prisen på indhandlede hellefisk fra det indenskærs fiskeri.
Foto © : Angu Motzfeldt
05. november 2015 06:01

Men det er endnu uklar, hvordan forslaget præcis kommer til at se ud. Derfor tør oppositionspartiet IA ikke forholde sig til det nye afgiftsforslag.

- Det, der sker her er, at Naalakkersuisut går ud med halve ting. Det jeg har at forholde mig til, er en pressemeddelelse, hvor der står, at vi er glade for, at organisationerne har sagt sådan, og det tager vi til efterretning. Og så nævner man noget med 80 øre.

- Jeg har ikke set et lovforslag. Jeg har ikke set beregninger. Så vil jeg ikke gå ud og sige om det er en god ide eller ej, siger finansordfører for IA, Naaja Nathanielsen, der dog tilføjer, at det er positivt at Naalakkersuisut nu har lagt afgiften på uforarbejdet hellefisk på hylden.

Læs også Upopulær hellefiskeafgift droppet

Netop den nu droppede hellefiskeafgift har også mødt fælles kritik fra SIK, GE og KNAPK.

 

Fiskeparterne vil høres

KNAPK's formand, Henrik Sandgreen, fremhæver, at politikernes valg, kan få store konsekvenser for fiskerne, og derfor savner Henrik Sandgreen, at de berørte parter bliver hørt. Hvilket måske også kunne have hjulpet forløbet til at køre mere smidigt, så afgiften ikke skulle laves om, anfører fisker og fangerorganisationen.

- Når det handler om fiskeriet, og når der skal hentes penge fra det, så skal forbrugere fagfolk, som det mindste blive inddraget fra start til slut. Hvis det ikke sker vil disse store uoverensstemmelser bare blive større i fremtiden, siger Henrik Sandgreen.

En melding, Grønlands Erhverv er enig med.

- Vi siger altid, at når rammerne for fiskeriet, og i dette tilfælde afgiftsbelægninger, skal ændres, så skal folk inde i fiskeriet høres. Grundliggende har vi ikke noget imod politiske beslutninger, som i dette tilfælde om afgifter på ressourcerne. Men det skal ikke være en automatisk reaktion, når landskassen mangler penge, skriver konsulent i GE, Bent Sørensen til KNR.

Det nye afgiftsforslag skal stå for 20 millioner kroner i finansloven, der efter planen skal vedtages den 20. november.